Nu er et nyt oplevelses-site om HDTV fra Canal Digital i luften. Canal Digital er førende inden for HD-kanaler i Danmark og In2media har udviklet sitet, der på en visuel og fængende måde giver en indføring i HDTV-verdenen, viser fordelene ved HDTV-boxen fra Canal Digital og præsenterer de forskellige kanaler og produktpakker Canal Digital tilbyder. Sitet giver svar på alt lige fra, hvilket udstyr man skal have for at se tv i HD til, hvad begrebet ”Full HD” egentlig dækker over.
Omdrejningspunktet for navigationen er HDTV boxen, men de forskellige menupunkter kan også tilgås mere intuitivt fra de mange TV skærme, der møder brugerne, når de klikker ind på sitet.
På de forskellige skærme præsenteres fordelene ved HDTV, det forklares hvorfor det er nødvendigt med en box, og de mange spændende TV kanaler fra Canal Digital bliver præsenteret. På den måde løser sitet både opgaven om at skabe salg og informere eksisterende og potentielle kunder om HDTV.
Sitet er et Flash site, der administreres via Umbraco CMS og kan løbende opdateres ift. aktuelle tilbud og nye kanaler.
Oplev sitet her.