På opdagelse i Kongeland.dk

Added 01-10-2009

18 historiske Købstæder på Sjælland, Møn og Lolland-Falster er gået sammen om at markedsføre sig fra en fælles platform. Som kongens udvalgte byer, fik de i sin tid særlige privilegier og status, og derfor byder byerne på rigtig meget spændende historie, oplevelser, eventyr og smuk natur.

Omdrejningspunktet for markedsføringen af købstæderne er websitet Kongeland.dk, der er udviklet i samarbejde med ContentCph. Hver købstad har noget unikt at byde på, og derfor har hver af dem sit eget område på sitet, der præsenterer de oplevelser, der er i vente i byen. Også på mere overordnet niveau kan brugerne gå på opdagelse i temainddelte guides, der går på tværs af købstæderne og præsenterer det bedste indenfor f.eks. Familieferie, Kultur & Historie eller Vild med mad.

Som bruger er det nemt at planlægge sin tur til Kongeland, da alle attraktioner, restauranter og overnatningsmuligheder, er plottet ind på google maps.

In2media har stået for både konceptudvikling, design, teknisk udvikling og implementering. Aktiveringsbureauet ContentCph står for hele kampagnedelen i tæt samarbejde med In2media.

Oplev sitet her.