Danskerne har endelig fået et alternativ til de traditionelle pensions- og sikringsselskaber. Letpension er gået i luften, og i over 100 pengeinstitutter over hele Danmark sidder specialuddannede Letrådgivere klar til at servicere og rådgive kunderne.
Letpension har et erklæret mål om, at pension og sikring skal være nemt at forstå. Derfor er Letpension.dk bygget op og designet på en enkel, imødekommende og moderne måde, der forklarer pension og sikring, så alle kan forstå det.
Det er ikke kun i markedsføringen til slutbrugerne, at Letpension er bevidste om at kommunikere enkelt og let forståeligt. Også på Letguidernes eget site og værktøjskasse Letguide.dk har In2media skabt en løsning, der gør det nemt for Letguiderne at komme i kontakt med hinanden, og finde alle de informationer de har brug for i deres daglige arbejde på Letpension.
Både Letpension.dk og Letguide.dk er bygget på Microsoft Sharepoint servere, og det gør det nemt for Letpension at opdatere de to sites, så snart der er nyheder, nye billeder, nye kampagner og nye produkter.
Oplev Letpension.dk