YouSee har gjort det igen skabt en app der røg direkte ind som nr. 1 i app store. Den seneste iPhone og iPad lancering giver YouSee bredbåndskunder mulighed for at se live tv og tilgå programguide på en ny og meget mere fleksibel måde, om det er i køkkenet, i sengen, på terrassen eller på toilettet, så man ikke misser det afgørende mål. In2media har igennem en årrække hjulpet YouSee med at udvikle deres web-tv løsninger på tværs af hjemmets primære 4 skærme. I foråret var vi som de første med til at lancere en app til Samsung SmartTV og næsten samtidigt udkom også en PC desktop app, der samlede hele YouSee’s TV, film og ikke mindst musik univers. Kunderne har taget rigtig godt imod de nye tiltag, som understøtter højere kundetilfredshed og er med til at differentiere YouSee overfor konkurrenterne.