WHO

Det velansete prisvindende designkollektiv Normann Copenhagen har fokus på at skabe ukonventionelle produkter og sælger sine designprodukter i mere end 80 markeder internationalt. Siden 1999 har Normann Copenhagen udfordret de danske designklassikere og skabt en række bemærkelsesværdige produkter. I 2005 åbnede den imponerende flagship store i København.

WHAT

Skab et site der primært kommunikerer via designprodukterne og de anerkendte designere bag dem. Giv brugerne en massiv visuel oplevelse, der stimulerer lysten til at eje produkterne. Produkterne skal være sitets omdrejningspunkt.

HOW

Hver enkelt design og designer har sin helt egen historie at fortælle. Derfor blev udgangspunktet at få produkterne og designerne til at stå endnu skarpere frem end hidtil. In2media kombinerede et minimalistisk design med en enkel, original navigation, skabte et visuelt eksplosivt site, der holder brugerens opmærksomhed fanget. Uanset om der bliver præsenteret produkter eller designere. Normann Copenhagen sitet er 100% Flash-baseret og gør det muligt at navigere med piletasterne og linke direkte til specifikke områder.

WOW

Med sitet som Normann’s nye virtuelle udstillingsvindue er det ikke kun lykkes at skabe et prisvindende site med national og international hæder, men samtidigt også en in-store kanal der bruges til at fremvise produkterne både i butikker og på messer rundt om i verden. Det digitale indgår i dag som en fuldt integreret del af Normann Copenhagens forretning med både e-handel og online marketing via nye kanaler på Facebook, YouTube, Twitter, Flicker og blogs, der i 2010 betød at Normann vandt den danske e-handelspris for bedste brug af sociale medier.